Udviklingsplaner for Hvide Sande og Søndervig

Realdania-penge skal udvikle Hvide Sande og Søndervig

I juli 2019 blev det offentliggjort, at Realdania giver støtte til to udviklingsprojekter i Ringkøbing-Skjern Kommune på i alt 900.000 kr. Tilsagnet om støtte giver Realdania på baggrund af to projektansøgninger som Ringkøbing-Skjern Kommune har søgt om i forbindelsen med lanceringen af initiativet Vestkysten viser Vejen. Her er der fokus på at løfte kvaliteten af kystbyer langs den jyske vestkyst.

Se nærmere på Ringkøbing-Skjern Kommunes hjemmeside: Realdania bevilling.

I oktober 2019 blev det offentliggjort, at Team Møller & Grønborg skal udarbejde forslag til udviklingsplaner for de to byer. Team Møller & Grønborg skriver om det kommende arbejde med udviklingsplanen bl.a. følgende:

“Det helt centrale i udviklingen af både Søndervig og Hvide Sande bliver at holde balancen, så byerne bevarer deres charme og deres særpræg, så en øget overnatningskapacitet og flere turister ikke bliver på bekostning af naturen eller på bekostning af de mennesker, der lever deres daglige liv i byerne.”

Se nærmere om projektet og den kommende proces på Ringkøbing-Skjern Kommunes hjemmeside: Udviklingsplaner.

Team Møller & Grønborg forventes at aflevere deres forslag til udviklingsplaner i marts 2020.

Realdania – Vestkysten viser Vejen

Realdania´s bevilling til udarbejdet med udviklingsplaner for Hvide Sande og Søndervig skal ses som en del af Realdania´s indsatsområde “Vestkysten viser Vejen”.

Se nærmere på Realdania´s hjemmeside: vestkystenviservejen.

Se også punkt 8 på møde i Økonomiudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune den 17. december 2019: Pkt. Økudv. 171219.

 

 

 
sammenslutningen-grund-holmsland.dkRingk.-Skjern KommuneUdviklingsplaner for Hvide Sande og Søndervig

Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger
på Holmslands Klit

www.sammenslutningen-grund-holmsland.dk