Flagning

18.12.2024

Nye regler fra 1. januar 2025

Højesteret fandt den 22. juni 2023, at det ikke er strafbart at flage med fremmede nationers flag. Som følge af dommen ophævede Justitsministeriet bl.a. bekendtgørelsen fra 1915, der indeholdt forbuddet mod at flage med fremmede nationers flag. Det betød, at der frit kunne flages med udenlandske flag.

På baggrund af den dom har Folketinget den 3.12.2024 vedtaget “Lov om flagning”. Loven indebærer, at det, f.eks. i sommerhusområder, er forbudt at flage med andre landes nationalflag og områdeflag. Forbuddet omfatter dog ikke finske, færøske,grønlandske, islandske, norske, svenske og tyske flag.

Det betyder altså, at man fra 1.1.2025 må flage med finske, færøske,grønlandske, islandske, norske, svenske og tyske flag.

Se pressemeddelelse og den vedtagne lov her: Flagregler.

Flagdage

Officielle flagdage er dage, som har en særlig national .

Officielle flagdage i 2024: Flagdage 2024.

Officielle flagdage i 2025: Flagdage 2025.

Hvornår må du flage på halvt?

Fra Bolius´ hjemmeside, bolius.dk/flagstaenger:

“At flage på halvt er et udtryk for sorg og bruges bl.a. ved død og bisættelser. Der flages også på halv stang hele langfredag. Den 9. april på dagen for Danmarks besættelse i 1940 flages der på halv stang indtil kl. 12 og derefter på hel stang.

Der gælder følgende regler for at flage på halvt:

  • Flaget hejses først helt til tops og hales derefter ned til en højde, så underkanten af flaget er ud for midten af flagstangen. Når flaget hales ned, hejses flaget først til tops og hales derefter helt ned.
  • Der kan flages på halvt på dagen for dødsfaldet. Ved bisættelser hejses flaget på halv stang, og når bisættelsen er overstået, hejses flaget på hel stang til solnedgang.”
 

Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger
på Holmslands Klit

www.sammenslutningen-grund-holmsland.dk